Slangerup - VFK Oldboys

Ude mod Slangerup skulle VFK Oldboys forsøge at revanchere sig fra sidste uges nederlag mod Annisse. VFK startede stærkt ud i første halvleg. Et solidt tag på kampen førte til en føring ved pausen på 1 - 3. Først kunne Vom score efter en fin assist fra Jens. Dernæst sparkede Jens fornemt en nedfaldsbold i nettet efter et hjørnespark. Og sidst kunne Vom score sit andet mål efter en foræring fra Slangerup forsvaret, inden Slangerup fik reduceret kort inden pausen. 

2. halvleg forløb meget lig sidste års kamp i Slangerup. Der blev sat ekstra tryk på mens VFK spillet faldt sammen. 2-3 reduceringen kom efter et noget billigt straffespark - "Man kan jo ikke save armene af", som O prøvede at forklare dommeren til ingen nytte. Reduceringen gav Slangerup yderligere mod og det lykkedes da også at få tilkæmpet en udligning mod slutningen af kampen. 

VFK Leverede fornemt spil i først halvleg, men efter pausen var der ikke meget der fungerede, så resultat 3-3 var ærgerligt, men fair nok.

TK fik fidusen.