VFK 1 fik revanche ude mod FC Øresund

Onsdag aften tog VFK til Nivå, til en kamp mod FC Øresund, der i foråret første kamp havde uddelt øretæver. Denne gang var det dog et andet og langt yngre hold VFK stillede med. 

VFK startede rigtig godt ud og allerede efter få minutter sendte Larsen bolden ind i feltet til Vom der blev flået omkuld og faldt så jorden den rystede. Han eksekverede selv det efterfølgende straffespark. 0-1

Øresund kom dog hurtigt tilbage i kampen på et flot hovedstødsmål, efter et frispark der måske ikke var helt korrekt dømt. 1-1

Men Selman tog kort efter sagen i egen hånd og driblede gennem det halve af Øresund, inden han alene med målmanden serverede bolden til Vom. 1-2

Og VFK fortsatte. Fra sin position i forsvaret havde Larsen sneget sig lidt frem og smækkede bolden indover, hvor Jens prøvede at kontrollere den, men istedet faldt den ned for fødderne af Asger der konsekvent udplacerede målmanden. 1-3

Og der var stadig spillet mindre end en halv time. Derefter fik Øresund kæmpet sig mere ind i kampen, men forsvar og midtbane kæmpede bravt og holdt dem på afstand. Ligesom Bundgaard diskede op med fornemme redninger når det var nødvendigt.

Stillingen holdt indtil kort før tid hvor TK på klodset vis blev løbet omkuld på kanten af feltet. Vom drejede flot bolden rundt om muren og placerede den helt ude ved stolpen. 1-4 

VFK viste rigtig god fight kampen igennem og formåede også at holde en ganske pæn tone det meste af tiden. Pånær Vom der ikke kunne ikke lade være med at brokke sig til et gult kort midt i 2. halvleg. 

Jens fik fidusen på trods af at han mod slutningen måtte lade sig udskifte med krampe i begge ben.