Klubbens ARBEJDSMAND !

Første frivillige ildsjæl er Jesper ”Lille” Christensen.  Jesper er arbejdsmanden i bestyrelsen, og en rigtig VFK-ildsjæl. Jesper har haft utalige roller i klubben, og det er alt fra holdleder, træner og sin nuværende plads som ungdomsformand i bestyrelsen.

Jesper "Lille" Christensen

Hvornår og hvorfor startede du i VFK ?

Uha Bo Larsen spurgte mig i 93-94 om ikke jeg havde lyst til at træne et hold, (som han sagde det er jo kun 2 timer om ugen) Da jeg så kom ind i klubben mødte jeg en masse dejlige mennesker som virkelig brændte for det og det smittede af, så derfor er jeg her stadig og vil altid være her på den ene eller anden måde.  Og i mine øjne har vi Verdens Bedste Fodbold Klub.

 

Hvilke roller har du haft i VFK?

Jeg har været træner for stort set alle årgange, samt vores 2 damehold, jeg har været holdleder på mange af de samme hold gennem tiden, jeg har altid været den lidt praktiske gris når der skulle deles sedler ud i opgangene, laves sedler på computer kopiere osv, så blev jeg menigt bestyrelsesmedlem og er så efterfølgende blevet Ungdomsformand.

 

Hvad er dine bedste minder med VFK?

Semifinalen i pokalturneringen med Danny-Ronni Holdet, Turene til Palencia, Sejren i turneringen i Holland (hvor jeg ikke kunne være med pga Sygdom) Bo Larsens opringning fra med sejrssang, Tiden med Pige/Dame holdene. Turene til Strøby Cup, Vores egne indendørsstævner i Borupgårdhallen, og faktisk mest af alt sammenholdet i vores lille Klub.

 

Hvad har gjort, at du er fortsat i så mange år med frivilligt arbejde i VFK?

Da jeg først kom ind i klubben var det jo bare nåh ja fint nok, men når man så møder de folk der bruger 20-40 timer om ugen og brænder for det så bliver man sku smittet, sammenholdet, børnene, forældrene, stemningen. 

 

Hvad er dine ambitioner fremadrettet for dit engagement i VFK? 

Jeg er jo som de fleste ved mest til Ungdomsafdelingen, og jeg vil gøre ALT for at den bliver ved med at være der uanset om der 1 eller 10 hold, samtidig vil jeg gerne bidrage til at hele vores klub forsat vil være en del af Helsingør. Blive ved med at være en del af bestyrrelsen og forsat deltage i diverse møder kopiere sedler og lave en masse praktisk arbejde som der nu kræves.

 

Er der nogle andre frivillige i VFK du ønsker at fremhæve?    

Jeg vil da gerne fremhæve nogen af de ”gutter” der var der da jeg startede, nogen er her endnu andre er stoppet. Jesper Durafour tidligere ungdomstræner og Ungdomsformand, Henning Rosenqvist tidligere Ungdomstræner, Jan (Monrad) tidligere Ungdomstræner,Søren Jensen(ham kender vi jo), Og så er jeg nød til at nævne de folk der i høj grad er medvirkende til at vi stadig har en Ungdomsafdeling. Per Andersen,Mark Nielsen,Camilla Hammer,Bo Larsen.

 

Tak til Jesper for at svare på vores spørgsmål. Vil du vide hvorfor Jesper bliver kaldt "Lille"?

KLIK HER !