Traditionerne blev brudt i 2013, og årets afslutningsfest blev afholdt i cafeen på Sydkysten. En fremragende fest med god mad, og masser af musik og godt humør. 

Benny “Bimmer” Andersen sammen med vinderen af Bimmer Prisen 2013, Dennis Larsen, givet for ekstraordinær indsats i Vapnagaard Fodboldklub af 1972. Foto: Tim Pihl.

Pressemeddelelse                                                          18. juni 2013

Vapnagaard Fodboldklub af 1972 har uddelt årets priser i klubben til deres afslutningsfest på sæsonen den 15. juni 2013.

Man kan ikke rigtig komme uden om det, Vapnagaard Fodboldklub af 1972 er den mest sociale fodboldklub i Nordsjælland. Derfor er det også altid et tilløbsstykke af dimensioner når der holdes den årlige afslutningsfest. I år blev den holdt på Sydkystens Idrætsanlæg og talte mere end 60 personer. Både fra helt unge spillere over senior spillerne - mænd og kvinder, til old-boys og veteran spillere. 

Årets priser blev givet til:

Fidus 1. hold: Tim Pihl
Topscorer 1. hold: Kasper Andersen

Årets assistkonge 1. hold: Mark Pihl

fidus 2. Hold: Jens Eriksen

fidus Old Boys: Jimmy "Morgan" Larsen.
Fidus veteran blev æresmedlem: Flemming "Buller" Rasmussen

Årets spiller: Thomas Weber Kjeldgaard Kristiansen

Årets Bimmer pris for ekstraordinær frivillig indsats i klubben: Dennis Larsen

Et brag af en sæson er slut, ”Det har været en rigtig god sæson med fokus på fodbolden. Det vigtigste for os, er dog at vi har det rigtig sjovt sammen, og får en masse oplevelser. Vi har blandt andet deltaget i en turnering i Hamborg med herresenior, og så sluttede det hele af med den traditionelle afslutningsfest, hvor alle hold var stærkt repræsenteret. Det er vigtigt for fællesskabet”, siger Tim Pihl, bestyrelsesformand.

Omkring årets spiller siger Tim Pihl: “Thomas har været en oplevelse det sidste år, og spillede især et rigtig stærkt efterår, hvor han scorede rigtig mange mål fra sin venstre kant. Hans løbepensum er stort, og med hans imødekommende personlighed, er han en vigtig del af førsteholdet og klubben”.

Om Bimmer Prisen siger Tim Pihl: Dennis Larsen har på rekordtid involveret sig i stort set alt i klubben. Han er en del af bestyrelsen, koordinator for Kvindesenior og veteran, holdleder for senior 1 og spiller selv med på seniorholdene. Han har en sjælden energi og lyst til, at bruge nogle frivillige timer i klubben.

Alt i alt en rigtig god sæson - Hele klubben glæder sig til at tage fat igen i kommende sæson til efteråret. For flere opdateringer skal folk være velkomne til at følge Klubbens facebook side på https://www.facebook.com/Vapnagaardfodboldklub eller på www. vfk72.dk