Hornbæk - VFK 1

VFK spillede en rædderlig 1. halvleg hvor næsten intet fungerede. Der var ingen præcision i afleveringerne, ingen bevægelse, og ingen kommunikation. Til gengæld var der rigtig meget brok. Spillerne virkede til at have problemer med den gigantiske bane. Hornbæk kom foran på et hurtigt gennembrud på fløjen. Forsvaret kunne ikke følje med, og så kunne bolden trilles i mål efter en flad aflevering på tværs.

I pausen rokerede Cheftræneren rundt og satte Mark op i angrebet, for at få fysik og boldbesiddelse længere fremme på banen. Men effekten af dette lod vente på sig. For kort efter pausen kom Hornbæk på 2-0 efter et hjørnespark som en Hornbækspiller og Toast i fællesskab fik headed ind helt ude ved stolpen. 

VFK satsede og sendte flere spillere fremad, og det lykkedes også at sætte Hornbæk under pres. Dette betød dog også at der var pivåbent bagude, så Hornbæk fik flere friløbere, et skud på stolpen og i det hele taget flere farlige kontraer. Men Bundgaard stod stærkt og reddede det hele.

Larsen sendte et højt indlæg ind i feltet, Mark var helt inde og presse målmanden. Dommeren vurderede at der blev begået frispark, og gav sågar gult kort for det. Cheftræner O var ikke tilfreds, og i bedste Mourinho stil og brokkede han sig så længe og højlydt at han til sidst blev bortvist.

Jesper lod ikke til at være generet af at spille i undertal. Han lavede flere gode driblinger på højrekanten og kunne til sidst spille til Dyff der tog et hurtigt træk og sparkede bolden i kassen fra en spids vinkel. 2-1.

VFK fortsatte med at presse på. Mark blev bl.a. snydt for et klokkeklart straffespark, men også Jesper og Dennis havde flere gode afslutninger. 

3 minutter inde i overtiden blev Mark så igen skubbet omkuld i feltet, og denne gang lød dommerens fløjte. Vom sparkede hårdt i den ene side. Målmanden fik fingrene på, men kunne ikke forhindre bolden i at gå ind. 2-2.

Umiddelbart efter at bolden blev givet op igen, fløjtede dommeren af.

Lige så skidt som VFK spillede i 1. halvleg, lige så godt blev der fightet i 2. halvleg. Så VFK kunne rejse hjem med et lettere ufortjent resultat.

Dyff blev kampens spiller.